Bag skærmen

Maria, født 17. september 1983.
Er enebarn.
Har haft en dejlig barndom - voksede op i en lejlighed i Dronningborg, Randers med min mor.
Mor til Oliver fra august 2009 og Emilie fra Maj 2011.
Gift med manden i mit liv - Jonas, den 29. november 2009 - har været sammen med ham siden juni år 2000.
Bor i Vorup, Randers i en villa fra 1965, som vi hele tiden har nye projekter i gang omkring :).

Jeg er uddannet isenkræmmer, men arbejder som salgsassistent i Bog & Idé. Pt. er jeg dog på barsel indtil slutningen af marts 2012, og roder med webshop på sidelinien :).

Jeg kan godt lide at være kreativ og lave en masse med mine hænder - men desværre er jeg ikke så god til at få idéerne selv, så jeg søger en masse inspiration her på Blogger, hos veninderne, i magasiner, butikker osv.

Jeg har en drøm om at blive god til at sy, strikke og hækle, men jeg skal nok først lige lære at bruge min symaskine, mine strikkepinde og hæklenålen ;). Det går lige så stille fremad :). Men ellers er det mest papir, saks og lim jeg leger med, samt mine malerier og møbel renoveringer.

Jeg glæder mig til at ungerne bliver så store, at huset bliver plastret til i hjemmelavede ting fra børnehaven :).

Jeg elsker farver og indretning - for tiden især lilla og limegrønt.

Min blog bruger jeg mest som en slags dagbog, til at vise billeder af mine dejlige unger, samt det jeg går og sysler med.

"Ragiffen" hedder min blog, fordi jeg for mange mange år siden fik en giraf i træ fra Afrika af en god ven af familien. Han sagde til mig at han havde set mange "ragiffer og ølver" i Afrika, og det tog jeg til mig! Derfor har ordet ragif (anagram af giraf) altid været i mit ordforråd og det faldt mig helt naturligt at bruge ordet både til min blog og til min fremtidige webshop, som stadig er under udarbejdelse.

Har du lyst til at følge mig og min hverdag? Så tryk på "Fast læser" øverst og tilføj mig på din blogroll :).

Og nu du har læst alt om mig, så kig ind på min webshop www.ragif.dk og shop løs!