Tanker en lørdag aften...

Nu er det en tre uger siden, at jeg har skrevet her på bloggen, men det betyder nu ikke at jeg ikke har været inde og lure ;). Men hold da op hvor er der sket meget i mit liv siden sidst... I hvert fald én stor ting.. Jeg er gravid! Igen... :)
Det er først nu at det er ved at fise ind - men så alligevel ikke rigtigt, for det er svært at fatte at det er gået så stærkt og at Oliver nu skal være storebror! Herregud han når lige at runde de 21 måneder, så de bliver meget tætte må man sige. Vi ville gerne have dem tæt på hinanden, men det er som om at når det så endeligt er en realitet, så er det lidt svært at sluge!
Indimellem er mine tanker omkring det hele lidt triste eller hvad man nu skal kalde det, for er simpelthen så nervøs for at Oliver skal føle sig "tilsidesat" når den lille kommer. Det er nok noget pjat, for det vil vi jo selvfølgeligt være opmærksomme på og sørge for at have timer og dage hvor det kun er Oliver det drejer sig om. Men alligevel nager tanken mig konstant. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det da et eller andet sted er lidt egoistisk sådan at få flere børn, for Oliver har det jo som blommen i et æg og har ikke behov for at dele sine forældres kærlighed med en lillesøster/bror. Men på den anden side kan man jo håbe på at de to vil få det allerbedste forhold til hinanden.
Pyha nu skriver jeg jo "de to".. Tænk hvis der er flere! Vi har en del tvillinger på min side af familien - og også trillinger! Pyyyh det vil da bare være totalt spild af barsel hihi.. Ej spøg til side - håber på én, men er der to så klarer vi også det...
Selv er jeg enebarn og det er måske også derfor jeg tænker som jeg gør. Eller hvad? Jeg føler ikke at jeg har manglet noget i min opvækst. Jeg boede alene sammen med min mor, men havde et udemærket forhold til min far. Vi havde ikke altid ret mange penge, men jeg har fået masser af kærlighed. Søskende savnede jeg kun når venner og veninder ikke kunne lege.. For jeg havde en god veninde som boede i samme opgang som mig, og så havde jeg mine TVILLINGE fætre som kun er ét år ældre end mig - dem har jeg altid haft et godt forhold til. Så jeg synes ikke jeg har manglet eller savnet noget som enebarn. Men på den anden side har jeg alligevel altid svoret at mine børn skulle have søskende...!