fredag den 8. juli 2011

Haveprojekt, Læsø og en smule kreativitet!

Sikke travlt vi har haft den sidste tid.. Vi er i gang i haven - har rykket 2/3 del af vores skur ned, har fjernet en 3*3 meter stor rhododendron, taget 10-12 kvm herregårdssten op som så er blevet stablet på paller, hentet enormt mange trailerfulde jord på genbrugspladsen som vi har spredt der hvor henholdsvis skur og rhododendron var, og til sidst har vi så fået sået græs.. Så regnen i dag er kærkommen! Pyyyyh det har krævet blod, sved og tårer! Men endeligt er vi igennem og nu skal græsset bare komme op! Har næsten lyst til at sætte mig og kigge på det, i håb om at det så kommer lidt hurtigere op...
Det var vigtigt for os at vi blev færdige inden denne weekend, for på søndag tager vi til LÆSØ! Jaaaaah :). Vi skal på ferie i 5 dage med min far og hans kæreste og vi glæder os SÅ meget til at komme lidt væk fra hverdagen. Lige nu kan jeg godt nok slet ikke overskue at få pakket til os alle 4 - vi skal have så meget med, at min far er nødt til at komme forbi og fragte nogle af vores ting med i deres bil :). Men altså i en almindelig Toyota Avensis er der altså ikke plads til ret meget andet, når man både skal have barnevogn og klapvogn med! Jeg ønsker mig en STOR bil!!!
Lige nu sidder jeg og venter på at min mand kommer hjem med gode nyheder! Vores bil skal til syn i dag, og han er lige kørt derover... Meeen det burde nu ikke være noget problem... 
Midt i al travlheden har jeg heldigvis også haft overskud til at få lavet nogle af de ting, som jeg længe har skubbet til side - jeg har både fået fremkaldt billeder til ungernes albums og til deres "Mit første år" bøger, og så har jeg også fået beklædt et par chips "ruller" med noget lækkert Blafre papir - noget som mange efterhånden har gjort (og jeg ved slet ikke hvem jeg skal linke til, som startede det, men jeg selv fik idéen ved By Myr som har denne blog). Jeg synes selv de er blevet super fine - ved dog ikke helt hvad de skal bruges til endnu, men indtil videre står de i stuen og hygger sammen med min skønne brune læderugle fra Züny.

2 kommentarer:

  1. NU er jeg altså nødt til at spørge...hva hunan er BLAFRE....altså, jeg kan jo se, hvad du har lavet, men hvad går det præcist ud på....ser kanon ud jo...

    SvarSlet
  2. Blafre er et norsk firma som sælger en masse forskellige ting - bl.a. det lækre papir som jeg har brugt til de ruller du ser på billedet ;). De sælger også tekstiler, dåser og meget andet med forskellige flotte retro motiver! Elsker deres designs :).

    SvarSlet