onsdag den 28. september 2011

Dagens æblehøst

Vi har et lille æbletræ i vores baghave. Sidste år var samtlige æbler syge, men i år er de super lækre og der er ikke engang orm i ret mange af dem ;)... Træet er podet, så der er 2 forskellige sorter på. Det ene er Ingrid Marie, det andet ved jeg desværre ikke hvad er. Gør du?? Det er lidt syrligt, men rigtig frisk :). Ligesom jeg gerne vil have det :). Mums! Måske Ananas æble??


Vi har plukket alle æblerne af den sort som jeg ikke ved hvad er, men Ingrid Marie æblerne hænger stadig på træet, de er ikke helt klar endnu. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal bruge alle æblerne til endnu (udover at spise dem som de er). Men svigermor har fået en pose med hjem, og så har hun lovet gammeldags æblekage med makroner og flødeskum i aften når vi skal derop og spise! Endnu engang MUMS! :)

2 kommentarer:

  1. Lækkert - der findes nok ikke sundere æbler end dem vi selv dyrker i haven.

    SvarSlet
  2. Du har helt ret! Og de smager bare så meget bedre når de er fra ens egne træer og man ved de ikke er sprøjtede med alskens midler...

    SvarSlet