fredag den 30. september 2011

Undskyld jeg roder...

Jeg "bygger" om.. Håber I kan lide det.. Jeg trængte til lidt forandring :).

onsdag den 28. september 2011

Dagens æblehøst

Vi har et lille æbletræ i vores baghave. Sidste år var samtlige æbler syge, men i år er de super lækre og der er ikke engang orm i ret mange af dem ;)... Træet er podet, så der er 2 forskellige sorter på. Det ene er Ingrid Marie, det andet ved jeg desværre ikke hvad er. Gør du?? Det er lidt syrligt, men rigtig frisk :). Ligesom jeg gerne vil have det :). Mums! Måske Ananas æble??


Vi har plukket alle æblerne af den sort som jeg ikke ved hvad er, men Ingrid Marie æblerne hænger stadig på træet, de er ikke helt klar endnu. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal bruge alle æblerne til endnu (udover at spise dem som de er). Men svigermor har fået en pose med hjem, og så har hun lovet gammeldags æblekage med makroner og flødeskum i aften når vi skal derop og spise! Endnu engang MUMS! :)

A-Z om Ragiffen

Efter at have set A-Z om flere bloggere, prøver jeg nu at lave mit bud... Det er en fin måde at lære folk lidt bedre at kende - man finder ud af mange sjove ting :). Idéen til en A-Z på blogger her i DK startede vist hos Julia, og jeg synes den kunne være sjov at føre videre, så here goes...

A. Age: 28
B. Bed size: 180x200
C. Chore that you hate: Rengøring...
D. Dogs: Nej desværre. Jeg har støvallergi (og reagerer desværre også på hunde og katte)...
E. Essential start to your day: Hygge ved morgenbordet med min lille familie
F. Favorite color: Lilla
G. Gold or Silver: Guld. Eller sølv.. Tjaa kommer an på hvad det er til...
H. Height: 173 cm.
I. Instruments you play(ed): Ingen
J. Job title: Salgsassistent
K. Kids: Oliver fra 2009 og Emilie fra 2011
L. Live: Randers, hvor jeg også både er født og opvokset. Dog er jeg flyttet til bydelen Vorup, hvor jeg ellers har boet i Dronningborg hele mit liv
M. Mother’s name: Hanne
N. Nicknames: Tror ikke jeg har nogle??
O. Overnight hospital stays: Heldigvis kun ifm. fødslen af mine børn :)
P. Pet peeves: Uuuuh... At stå i kø!... Hvis folk smasker eller siger mærkelige lyde når de spiser...!
Q. Quote from a movie: Ups.. Mig og så min hukommelse..
R. Right or left handed: Højrehåndet
S. Siblings: Nej, er enebarn
T. Time you wake up: Omkring kl. 7
U. Underwear: Ja hvad med det?
V. Vegetable you hate: Hmm elsker grønsager.. Kan jeg komme i tanke om én jeg ikke kan lide? Jeg er ikke så vildt med selleri!
W. What makes you run late: Tv.. Blogland.. Lige nu er oprettelsen af Ragif.dk en tidsrøver... ;)
X. X-Rays you’ve had: Hehe gælder tænderne?
Y. Yummy food that you make: Lasagne! ;) Jeg er ikke den store kok, men en god hjemmelavet lasagne er da ikke at kimse af! "Kimse" - hvad faen er det egentligt for et udtryk?
Z. Zoo animal: Elsker dyr! Jeg er meget fascineret af løver, bjørne og andre store rovdyr. Men også giraffer og elefanter...

søndag den 18. september 2011

Fødselsdag...

I dag for 1 år siden skrev jeg mit første indlæg her på bloggen! Det er da lidt vildt at der allerede er gået et helt år... Og i går havde jeg fødselsdag og blev 25... Igen.. For 4. gang! Hvor mange gange kan man blive 25?

Dagen i går var stille og rolig - ligesom jeg vil have det :). Min mand og søn kørte til bager efter morgenbrød og kom desuden hjem med en smuk bundet buket :). Og så var der ellers dømt morgenbord med gaver og hygge! Jeg fik 2 Kähler termokrus med striber af mine børn - et lilla og et grønt. Så fine :). Så fik jeg 4 dybe tallerkner fra Eva Trio Legio af min mand - et stel jeg har samlet på siden jeg blev uddannet isenkræmmer i 2007 - og nu tror jeg efterhånden jeg har hvad jeg skal bruge. Til sidst fik jeg en regnmåler fra Eva Solo også af min mand. Elsker Eva Solo/Trio - de laver nogle fede ting... Og ellers stod morgenen på hygge og afslapning - en dejlig start på dagen.
Om eftermiddagen kom den nærmeste familie til boller og kage. Også her var der fine gaver: En lille Züny ugle (som passer perfekt ved siden af min store ugle), en stor "sølv" vase, 2 sæt lime/lilla sengetøj fra Södahl i det lækre Forglem-mig-ej stof, Södahl bordskånere i filt, 2 buketter blomster og et gavekort til Hunkemöller. Skønne skønne gaver :). Til aften tog vi på Bones og spiste, rigtig hyggeligt og en dejlig afslutning på en rigtig god fødselsdag!

torsdag den 15. september 2011

Jeg roder med webshop...

Så jeg er nok ikke så meget på som jeg plejer det næste stykke tid... Selvom der forhåbentligt bliver tid til et par pauser i ny og næ ;).. Men det er et stort arbejde, når man vil bygge den op selv. Det tager mange timer. Mange! Men jeg synes det er spændende og jeg elsker at rode med sådan noget :). Så er det vel vejen frem!?


Så husk at holde øje med Ragif.dk - den skulle gerne komme op og køre her i løbet af efteråret! Nærmere info følger...

mandag den 12. september 2011

Pakkelegs pakke :)

Fik i dag en dejlig pakke fra Mette.. Hun melte sig som deltager i pakkelegen :). Og jeg mangler faktisk stadig en enkelt deltager, så skynd dig at skriv en kommentar på ovenstående indlæg, så du kan fortsætte legen :). Det er super hyggeligt og man får nogle ret fine sager! Ser f.eks. herunder hvad jeg modtog fra Mette i dag:


Der er 2 ark fint papir (ved allerede hvad det skal bruges til! fugle bl. a.!), en nøgle bomuldsgarn, farveblyanter i sød lille æske, slik!, og en fin hjemmelavet nøglering. Tusind tak søde Mette :). Fine sager...

Hæklerier...

Jeg får da lidt for hånden.. Selvom jeg synes tiden er knap pt. Ingen skal komme og sige at man bare sidder på sin flade når man er på barsel.. Jeg gør ikke i hvert fald! :)
Øver mig stadig på at hækle...
Forsøgte mig med dette armbånd - men endte med at lave det helt anderledes, og er faktisk ret godt tilfreds :). Jeg hæftede ikke enderne sammen, men satte en knap på den ene og lavede et knaphul på den anden. Plus at jeg forkortede armbåndet lidt da jeg har et lidt smalt håndled. Det er hæklet af noget ret tykt bomuldsgarn, så det er ikke syet sammen, men består bare af kædemasker, som jo ikke fylder så meget..
Er i det hele taget faldet for Karen Klarbæks hæklerier, så måtte jo også i gang med hendes flag!

Hvad mon næste projekt skal være??

torsdag den 8. september 2011

Fugle og blomster...

Jeg øver og øver.. I at hækle ;)... Indtil videre er jeg nået til blomster.. Nogle meget simple nogle, men rigtig fine synes jeg - inspirationen kommer herfra...
Synes dog ikke mine ligner så godt.. Hvad gør jeg forkert?


Nååå ja, jeg skal også lige have fundet ud af at hæfte enderne.. Går ud fra at det bare er om at fatte stoppenålen?

Udover hæklingen har jeg gang i at klippe fugle.. Lavet efter Rie Elise Larsens smukke fugle... Synes bare 120 kr. for 2 stk. er liiige i overkanten - så laver dem selv :). I alle mulige forskellige afskygninger.. De er også perfekte til små værtindegaver! Og så er det jo en super god måde at få brugt noget af sit fine papir...


Til sidst skal I da lige se min dejlige datter. Hun er 4 mdr. nu og bliver kun smukkere og smukkere <3. Den søde lyserøde hue er fra H&M.

lørdag den 3. september 2011

Pomp de Lux og TUC kage...

Tøjmærket... Kender I det? Jeg synes det er rigtig fint tøj. God kvalitet, ikke ret dyrt og det er godt "basis-tøj" i farver som nemt kan matches. Der er lige kommet efterår/vinter kollektion, og i den forbindelse holdte jeg i går "party" for veninderne - det foregår lidt a la "Tupperware".. Lige bortset fra at jeg ikke synes man bliver "hjernevasket" på samme måde ;).. Misforstå mig nu ikke, men jeg er uddannet isenkræmmer og jeg VED at man kan få bøtter i lige så god kvalitet til meget mindre penge. Nej der er selvfølgeligt ikke "livstidsgaranti" på så, men så kan du måske købe 10 bøtter for samme beløb i stedet for... Nå pyt nu med det..

Som sagt kom tøserne og kiggede tøj i går, og det var super hyggeligt! Flere havde jeg ikke set længe, og nogle havde deres små poder med. Tror vi var 7 piger (ud af 14) med børn som var under 4 mdr. gamle - så lidt skrig og skrål kunne ikke undgåes ;). Til lejligheden havde min mor bagt en TUC kage! Mums den er god. Vi fik den også til barnedåben, men den kan altså ikke spises for tit (eller jo det kan den nok godt, hvis mine sideben havde noget at skulle sige, men det har de heldigvis ikke)!


Flere bad om opskriften, så den må jeg hellere lige skrive her:

3 æggehvider
200 g. sukker
1 tsk. bagepulver
50 g. hakkede hasselnødder
1 pk. knuste TUC kiks

Hviderne piskes stive, og sukker og bagepulver vendes i. Bagefter vendes nødder og kiks i.

Bages i en springform i 30 minutter ved 175 grader varmluft.

Som ising/frosting/glasur (hvad faen er forskellen egentligt?) blander man 2,5 dl. fløde (pisket til flødeskum), 2 spsk. sukker og 1 tsk. vanilje. Det smører man så ovenpå kagen, når den er kølet af. Kagen stilles i køleskabet til man skal servere den - den er nemlig bedst kold :). Ud over isingen kan man også servere kagen med f.eks. vaniljeis og friske bær til.

Velbekomme!

torsdag den 1. september 2011

Verdens nemmeste boller!

Jeg er normalt ikke særlig vild med at bage boller.. Hader at have dej på fingrene! Ellers kan jeg nu godt lide at bage kager osv., men lige boller... Nej.
Men det var da kun lige indtil min gode veninde Malene, kom med en opskrift på koldthævede boller.. Fra Amo. De er suuuper nemme! Og man skal IKKE have fingrene i dejen :)). Dobbelt op på nemt! Dejen skal simpelthen bare røres sammen og så i køleskabet natten over, og om morgenen klasker man dejen på en plade og 20 min. efter har man lækre lune boller til morgenmaden.
Jeg brugte dem til Olivers fødselsdag. Der havde jeg så rørt dejen sammen om morgenen ved 7-tiden, og derefter ladet den stå i køleskabet til omkring kl. 13 - det fungerede ligeså godt.
I kender måske opskriften nogle af jer, men til jer der ikke gør, kommer her den bedste opskrift på nogle super nemme boller som ovenikøbet smager rigtigt godt!


Til ca. 12 stk. (jeg fik altså ca. 20 stk. ud af portionen - måske jeg laver ret små boller?):

750 g. mel
150 g. havregryn
7 dl. vand
25 g. gær
1 spsk. honning eller sirup
½ spsk. salt
3 spsk. olie

Om aftenen:
Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, olie, honning og havregryn. Rør mel i dejen lidt ad gangen og rør den glat. Dejen skal være meget blød og våd. Kom film over skålen og stil den i køleskabet natten over.

Om morgenen:
Tag dejen ud, sæt dejklatter på en bageplade med 2 skeer, og lad bollerne hvile mens ovnen varmer op. Pensl med vand og drys med havregryn eller birkes.

Bollerne bages i 18-20 minutter ved 200 grader varmluft.

Bon appetit! :)